Skovridersalen på Holmegaard Gods

Holmegaard Gods tilbyder virksomheder og private at benytte den flotte Skovridersal, der er beliggende i smukke omgivelser, i nærheden af den unikke og bevaringsværdige hovedbygning. Salen er indrettet smagfuldt med gode, gedigne materialer.

For virksomheder er Skovridersalen et oplagt valg til dagskurser, konferenceaktiviteter, foredrag, mødebrug og firmafest. Der er altid kun ét selskab ad gangen, hvilket giver mulighed for at afholde sine aktiviteter i stor ugenerthed.

Generel information



Skovridersalen huser op til 120 personer og er udstyret med alt, hvad der skal bruges for at supportere et flot og vellykket arrangement. Ved stoleopstilling på række til foredrag med videre samt ved opstilling af enten runde eller firkantet borde er der plads til 120 personer.

Der er naturligvis installeret AV udstyr i lokalerne, som kan anvendes ved afholdelse af arrangementer.

Skovridersalen & Jagtstuen


I tilknytning til selve salen findes den store, smukke Jagtstue med åben pejs, hvor alverdens jagttrofæer skaber den helt rette stemning. Her kan gæsterne eksempelvis bydes velkommen, ligesom Jagtstuen også er perfekt til pauser under kurset, aftenhygge, mindre møder osv.

På terrassen kan gæsterne slappe af foran den ydre voldgrav, ligesom terrassen kan bruges som udgangspunkt for en spadseretur eller indlagte øvelser, stationeret i parken.

Skovridersalen udlejes til virksomheder på dagsbasis, enten alene eller i sammenhæng med godsets øvrige arealer, skove, moser, øvrige bygninger, swimmingpool med mere, til eksempelvis teambuilding, familiedage, events og lignende.

Det er muligt, selv at forestå arrangementet eller lade vores partnere byde ind med et fuldt færdigt oplæg på jeres arrangement.

Kontakt Bente Henriksen på godskontoret på tlf.: 55 54 81 31 for at indhente tilbud.

Events & teambuilding

Vi stiller arealer og faciliteter til rådighed for eksterne kursus- og teambuildingfirmaer, ligesom vi gerne henviser til samarbejdspartnere såsom caterer, bustransport og overnatning med videre.

Holmegaard har faciliteter og områder, som er absolut unikke. Da godset samtidig er ganske
urørt i denne sammenhæng, er der en lang række spændende og interessante muligheder for vores eventkunder.

Uanset om du ønsker at benytte vores områder med eget teambuilding-firma eller ønsker at modtage et tilbud fra én af vores samarbejdspartnere, bedes du kontakte Bente Henriksen på godskontoret på tlf.: 55 54 81 31 for yderligere information

Kunde-udtalelse

"Sangill Grafisk havde i Skovridersalen på Holmegaard Gods 220 gæster til reception og 65 gæster til fest i nogle dejlige lokaler og smukke omgivelser. At der både er overnatningsmuligheder og gode parkerings forhold er bare et ekstra plus. Vi kan varmt anbefale stedet, da alle faciliteter og samarbejdet med udlejer bare er i orden"

Lone og Henrik Sangill
Kunde-udtalelse

"Holmegaard Gods gav os de bedste rammer for en hyggelig familiedag i det fri. 

Vi kan klart anbefale Holmegaard Gods som location."

Tine Kaspersen
A. P. Møller-Mærsk
Top